Noter til debatoplæg om sagsbehandling og konsekvenser. Netværksweekend i MSF 9.nov.2013

Posted on Updated on

Oplæg til Netværksweekend den 9. nov 2013, Musholm

(slide 2) Sagsbehandling er en varm kartoffel for tiden og har gennem den seneste tid haft mediernes interesse. Og særlig ventetiden under sagsbehandling har fået opmærksomhed. Her er lige nogle få eksempler på overskrifter inden for det sidste halve år.

Mit speciale bygger på en undersøgelse af langvarige sagsforløb. Gennem lidt over et år har jeg undersøgt de sociale betydninger af sagsbehandlingsforløb.

Mit fokus har været på borgerens oplevelser og har inkluderet en lang række interviews, observationer af møder med sagsbehandlere, aktindsigt og ikke mindst anden forskning på området.

At befinde sig i et sagsforløb kan være krævende og udfordrende og det kommer nok næppe som et chok for nogen af jer.

Jeg vil komme ind på nogle af de elementer, der kendetegner langtrukne sagsforløb, og som jeg fandt i min undersøgelse havde stor indflydelse på borgerens sociale liv.

Efter en kort skitsering af hovedelementerne i langtrukne sagsforløb, vil jeg præsentere to case stories for jer.

Det ene eksempel viser hvor galt det kan gå, og hvor svært det kan være at navigere rundt i behandlingssystemet.

Det andet eksempel har et lidt mere heldigt udfald og indbærer også en anden form for navigeringsstrategi.

(Slide 3) Men tilbage til hovedelementerne i sagsbehandlingsforløb.

Et sagsforløb består i bund og grund af ventetid. Tid hvor man venter på en afgørelse, der kan bringe en videre i livet.

Indtil ventetiden bliver forløst ved en afgørelse, hænger man i en form for vakuum, hvor livet på mange måder er sat på pause.

Hvor stor betydning denne ventetid har, afhænger groft skåret af 3 hoved elementer. Usikkerhed, uforudsigelighed og kontrol.

Til de 3 elementer knytter der sig følgende spørgsmål.

1. Usikkerhed. Hvad er der på spil?

  • Hvad er på spil og hvilken værdi har det?

2. Uforudsigelighed, sandsynlighed:

  • Hvor længe kommer man til at vente?
  • Hvad bliver udfaldet af afgørelsen?
  • Hvilket udfald og hvilke konsekvenser virker sandsynlige?

3. Graden af indflydelse og kontrol med sagens forløb og afgørelser:

  • Er det muligt at påvirke sagens forløb imens jeg venter
  • Har jeg nogen kontrol over beslutninger og afgørelse?
  • Har jeg nogen kontrol over konsekvenserne af en afgørelse?

(slide 4)

  1. den usikkerheden der opstår i forbindelse med sagsbehandling er ofte knyttet til tab, enten reelle tab eller frygten for tab.

Med tab mener jeg det, som man i daglig tale vil kalde kerneværdier som økonomi, hjem, familie og arbejde.

Andre værdier som værdighed, stabilitet og selvstændighed er sat i spil, men hører sammen med de 4 kerneværdier.

Frygten for at tabe disse værdier kan hurtigt skabe en hverdag fyldt med utryghed og frygt, hvor bekymringer stjæler al energi og overskud.

Frygten kan, hvis man lader den tage styringen, ende ud med at tage form af en slags selvopfyldende profeti, fordi den i høj grad virker nedbrydende og handlingslammende.

Tab af værdier starter reelt allerede under sagsbehandlingen i form af dårlig økonomi, spændinger i familielivet, forværring i helbredstilstand, identitetskrise m.m.

Og efterhånden som sagsbehandlingen trækker ud, jo større bliver tabene.

Her gør uforudsigeligheden kun situationen værre.

Jo mere ugennemskuelig en situation bliver, jo sværere er det at forudsige sagens udfald og de efterfølgende konsekvenser.

Og lad os bare erkende det med det samme, det er en jungle at finde rundt i lovgivningen som lægmand.

Hvis man så her oven i ligger gentagne skift i sagsbehandler, mangelfuld kommunikation og samarbejde på tværs af aktører og sektorer, som så igen medfører gentagne helbredsafklaringer og arbejdsprøvninger osv.

Ja så har man et sagsforløb, som kræver en stærk psyke og et godt bagland at stå igennem. 

(slide 5) Noget som også er gået op for vores beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Her fra hendes tale til til socialchef foreningen i oktober i år, hvor hun samtidig opfordrer de kommuner, der endnu ikke har sat gang i de nye ressourceforløb til at komme ud af starthullerne.

Vi får se om det virker.

Nu til case historie 1. (slide 6)

XX er en kvinde på i dag xx år.

XX starter med at gå ned med stress og ender efter langt tids sygemelding uden job.

XXs sagsforløb er kendetegnet ved stor udskiftning i sagsbehandlere og forskellige eksterne aktører er ind over sagen i forbindelse med gentagne arbejdsprøvninger.

XX har efterhånden mistet overblikket og aner ikke, hvad der kommer til at ske, og hvad det en gang ende med.

XX er overgået til kontanthjælp, for XX kan ikke forblive på sygedagpenge, når XX ikke er helbredsmæssigt afklaret.

XX er for dårlig til fleksjob, men ikke dårlig nok til førtidspension.

Da jeg møder XX har en følelse af afmagt og frygt har sneget sig ind og XX går nu til selvbetalt psykolog for at holde sammen på sig selv.

Angstanfald og migræne er nu kommet oven i rækken af helbredsproblemer.

XX kan ikke længere selv møde op hos kommunen uden at det udløser et angstandfald og rudekuverter udløser også angst.

XX siger selv om sin situation:

Jeg føler ikke, at jeg skal sprælle ret meget. Jeg er alene, har ingen mand eller nogen anden, der kan forsørge mig eller hjælpe på nogen måde.

Jeg ved ikke hvad der sker, jeg kender ikke spillereglerne, og jeg ved ikke hvem jeg skal tale med næste gang.

XX har stadig en drøm om en tilknytning til arbejdsmarkedet, men selv her har XX ikke længere kontrol over situationen.

Om en nylig arbejdsprøvning siger XX følgende. Citat: Jeg ville gerne selv vise og se, at jeg kunne noget. Jeg har ambitioner, når jeg skal måles og vejs. Jeg vil gerne gøre det godt. Men det gav bagslag og jeg fik 4 dages angstanfald. Det var forfærdeligt.

XX føler, at sagen er fuldstændig uden for XXs kontrol og XX kan ikke længere forudsige, hvad der skal ske hverken på kort eller lang sigt.

Hele eksistensgrundlag er truet og efterhånden virker selv det værst tænkelige scenarier som en reel mulighed.

(slide 7) Citat: X fortalte mig at hun arbejde som frivillig på et herberg for kvinder. Der var kvinder fra alle lag, der hutlede sig igennem. Det synes jeg er skræmmende at tænke på. Det ku i teorien blive mig, det ved jeg godt.

Dette skyldes blandt andet kombinationen af:

  • manglende overblik over hvor sagsbehandlinger står nu, og hvor den fører hen
  • manglende kendskab til reglerne
  • usikker økonomisk situation
  • manglende netværk 
  • forværring i helbredssituation
  • arbejdsprøvninger uden succesfuldt resultat – nederlag

Dette medfører, at XX begynder at kunne identificere sig med posedamen.

XX har ikke overskud til selv at lægge en handlingsstrategi for, hvordan XX kommer videre med sit liv.

Frygten er afløst af angstanfald, der begrænser Xxs udfoldelsesmuligheder voldsomt.

(Slide 8)

Anderledes gik det for ZZ

ZZ bliver sygemeldt pga en depression.

ZZ siger selv, at depressionen blev udløst af at have bidt tænderne sammen i for lang tid.

Efter nogen tids sygemelding ændres kommunikationen med sagsbehandleren karakter. Den bliver anspændt pga manglende fremdrift i sagen.

ZZ kommer dog i praktik, men kan fysisk ikke klare et fuldtidsjob.

Sagsbehandler mener, at det er et spørgsmål om at tage sig sammen og nye speciallæge erklæringer indhentes.

Sagen går i stå.

En ny arbejdsprøvning kommer på tale, men kommunen kan ikke finde en plads.

ZZ finder sammen med sin egen eksterne rådgiver en praktikplads.

Her adskiller ZZ sig fra XX ved, at have et større overskud til selv at finde på løsningsmuligheder for at få løst op for situationen.

ZZ har et velfungerende bagland og et netværk der støtter.

ZZ kommer i arbejdsprøvning, som ender på 17 timer om ugen.

På det tidspunkt er det ZZ store håb, at det kan munde ud i et fleksjob.

Sagen går dog trægt og kommunen har svært ved at få orden på papirerne.

Det får ZZ til at forberede sig til samtalerne med sagsbehandlerne hjemmefra og lægger en strategi.

(slide 9)

ZZs strategi går ud på:

– at have aktindsigt

– kende lovgivningen

– nedskrive klare mål for hvert møde / dagsorden

– forsøge at se det hele fra sagsbehandlerens perspektiv

– altid være høflig uanset hvad

Citat: altid være høflig og venlig, huske at skrive tak for papirerne, selvom hun sende 15 siders ævl!.”

Men selv det kan være udfordrende, når fremdriften i sagen udebliver.

Citat: Først da jeg forstod, at det mest effektive argument hed statsrefusion til kommunen fik jeg forlænget min praktik.

ZZ siger selv om sagsforløbet: (slide 10.)

Citat: Al kommunikation med kommunen er ubehagelig. Kommunikation er det eneste magtmiddel jeg har i forhold til kommunen. At jeg har overlevet sagen har styrket min selvtillid, men min skepsis overfor systemet er blevet større.

ZZ har i dag fleksjob og har det godt. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s