Noter til debatoplæg, Norddjurs Kommune, netværksgruppe den 10. sep. 2014

Posted on

  • Tid fylder meget i vores hverdag. Vores liv er i en vestlig kontekst oftest struktureret omkring tid. Skemaer – planer – kalendere. 
  • Ure – forsat et af de mest brugte smykker
  • Sproget afspejler betydningen og forståelsen af tid:
  • Tiden flyver, tid er penge, tidsspilde, tiden løber, tiden går istå.
  • Tid har mange egenskaber og funktioner.
  • Tid er en vigtig del af det moderne samfund og det er vigtigt at ”Følge tiden!”
  • To aspekter er væsentlige ved tid: bevægelsen/flowet og indholdet i tiden.
  • Når tiden bevæger sig fremad – meningsfyldt indhold – flyver tiden. Vi siger, vi glemmer tiden.

Tiden som bro mellem nutid og fremtid. Ventetid som en kløft/hindring.

  • Det modsatte sker for ventetid af en vis længde.
  • Her kan tiden opleves som langsom, formålsløs – tiden går i stå. Flowet forsvinder.
  • Når fremtidsforestillinger forsvinder, muligheder forsvinder opløses følelsen af tiden som en bro af muligheder ud i fremtiden. Ventetiden er blevet en forhindring, en uoverstigelig kløft fyldt.
  • Langvarige ventetid adskiller sig fra almindelig tid.
  • – graverende betydning – påvirke alle aspekter tilværelsen – psyke og helbred familieliv m.m
  • Langvarig ventetid er en ligning med mange ubekendte

    – tidshorisonten/udstrækningen – udformningen af vejen – målet /indfrielsen af ventetiden.

  • Start af ventetid: Kendt Formål med tiden – målet for ventetiden giver ventetiden mening. Hvis målet fortaber sig = tid – formålsløs
  • Når man har et mål, stræber man efter at nå dette. Målet er retningsgivende – en guide for valg.
  • Det motiverer ens handlinger + målet skaber forventninger

    – som igen motiverer til handling osv. Forventninger holdes i live af indfriede delmål. Fremtiden synes nærværende og realistisk.

  • Denne fremadstræben skaber tidslig fornemmelse – flow

     – meningsfyldt tid – ikke tidsspilde. Styr på tiden = styr på livet.

    Målet fortaber sig når vi gentagne gange oplever manglende succes med vores handlinger.

  • Vi stræber igen og igen uden at nå i mål. (Sisyfos myten )
  • Vores stræben bliver formålsløs – målet bliver uopnåeligt og fjernt. Det er uden for vores rækkevide, uanset hvor meget vi kæmper.
  • Forventningerne til målet for vores stræben indfries ikke – motivation til at handle forsvinder- målet kan ikke længere motivere handling – tiden bliver formålsløs.
  • Den meningsskabende cirkel mellem forestillinger/mål, handlinger/valg og forventninger/erfaringer brydes.
  • Kun de færreste gider gentage formålsløse handlinger!
  • Målet fortaber sig også, når vi mister evnen til at handle pga. sygdom, arbejdsløshed, fængselsstraf,  et liv som flygtning.
  • Handlekraften er det, som skaber muligheder – fører forventningerne ud i livet – bringer os tættere på målet, på succes.
  • Evnen til at handle er væsentligt for at tiden har flow/bevægelse og mening
  • Men når forventningerne/erfaringerne ikke længere kan bruges som grundlag for valg af handlinger – svinder handlekraft = usikkerhed og uforudsigelighed.
  • Det rejser spørgsmål som: Hvordan skal jeg nå et mål – hvilke muligheder får jeg, hvor ender jeg og hvornår? Hvad skal der blive af mig?

Når mål og handlekraft forsvinder, har man hverken kontrol eller indflydelse på livet eller fremtiden mister man indflydelse og kontrol med vejen og målet.

  • Det gør begge dele uforudsigelige
  • Forventninger og fremtidsforestilling skrumper, når oplevelsen af at styre sit eget liv forsvinder

    = usikkerheden vokser = Følelse af stagnation- sat på standby,

  • Kan medføre: afmagt, angst, frustration og modløshed.

Langsigtede konsekvenser af ventetidens uforudsigelighed og usikkerhed

  • Kan føre til sociale deroute, social udstødelse, stigmatisering/selvstigmatisering og psykiske problemer.
  • Et gradvist skred over længere tid, en process der har en selvforstærkende effekt jo længere tid den står på.
  • Frygt for og ofte også gradvis nedbrydning af fundamentet/værdier: opretholdelse af evne til selvforsørgelse, familieforhold, identitet m.m. = krise

Paradokset når langvarig ventetid fjerner fremtidshorisonten

  • Fremtiden fylder mere og mere ved sit fravær. Jo større kløft – jo større usikkerhed.
  • Frygten overtager nuet. Posedamen – et liv på gaden eller lukkede afdeling, ensomhed m.m.
  • Det ukendte nærer Frygten for hvor galt det kan gå.

Tiden i ventetid er nu blevet en slags limbo, et vakuum, hvor identitet, forventningerne og værdierne langsomt går i opløsning. Alt står i kontrast til ”normalen” og omgivelsernes forsatte pulsering fremad.

Langvarig ventetid kan medføre en forværring i helbredstilstanden,

  • både psykisk og fysisk – kan medføre en mental tilstand: en laden stå til eller regressiv tilstand.

Selvfølgelig er disse konsekvenser

  • kontekstbestemt –
  • livssituation/vilkår i udgangspunkt –
  • ressourcer/social kapital/miljø

CASE 1. se ark.

Hvordan vi som samfund håndterer disse udfordringer ved langvarig ventetid, er i høj grad politisk og kulturelt bestemt.

Lovgivning, budgetrammer og gældende diskurser sætter rammer, for hvad der er muligt både inden for social og sundheds området.

  • Hvilke muligheder for minimering af konsekvenser er der til rådighed?
  • Hvordan kan vi skabe mening i ventetid?
  • Langvarig ventetid afføder ofte en vrede mod ”systemet”. Hvordan kan dette ”os” og ”de andre” minimeres?
  • Ventetid er uundgåeligt – hvordan overkommer vi kløften mellem ideal og praksis? Mange tiltag er indført, men der er langt til målet.
  • Hvad er jeres erfaring og holdninger?
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s