Reformer og andre politiske tiltag

Den nye finanslov er et plaster på såret

Posted on

Det lysner i horisonten. Justeringerne letter på nogle af de helt store smertefulde udfordringer, der har sat alvorlige ridser i socialpolitiken. Det er ikke en mirakelkur, men det hjælper unægtelig en række mennesker, som indtil nu er blevet klemt alvorligt på deres eksistensgrundlag som følge af reformerne.

Den håndsrækning må så falde i kategorien “bedre sent end aldrig”!

Hvor vidt finansloven er vækstfremmende eller ej, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det er der ret delte meninger om.

Finansloven pynter lidt på regeringens blakkede image, hvad angår den førte politiks hårde behandling af nogle af vores samfunds svageste grupper.

Den er ikke en forårsbebuder, men et solstrejf i et gråt og blæsende efterår.

Du kan finde uddybende information om finanslovens forskellige elementer her.

 

Reklamer

Frygt afløser trætheden over sidste års reformbomber på landets Jobcentre

Posted on Updated on

Når kontanthjælpsreformens økonomiske konsekvenser ruller ind på kontoen fra den 31. januar kan det få alvorlige konsekvenser for sagsbehandlerne.

Frygten for trusler og voldelige konflikter som følge af halveringen i kontanthjælpsydelsen til fører til sikkerhedsoprustning i jobcentrene. At stå i frontlinjen for regeringens reformpolitik kræver i forvejen en solid portion robusthed, men kræver et også vagter og muligvis dobbelbemanding.

Jeg håber, a det viser sig at være en storm i et glas vand, men vrede stemmer har fyldt i medierne siden sidste års reformstorm. Det viser med al tydelighed, at den politiske visionen om at forbedre kontanthjælpsreformen ikke helt har vundet genklang hos kontanthjælpskunderne. Det vil uanset om visionen var reel eller et forklædt sparekatalog, føles som en afklapsning hos de unge kontanthjælpsmodtagere der rammes af reformen. Det er tvivlsom, om der ud af deres frustration vil fremvokse motivation og overskud, så de resolut springer ud i uddannelseslivet på vej i mod selvforsørgelse.

Hvad der til gengæld allerede ligger helt fast er, at reformen i høj grad er lykkedes med at skabe massiv frygt ikke bare hos modtagerne men også hos sagsbehandlerne. Reformen tyder på at være den perfekte opskrift på usikkerhed og utryghed i begge lejre, og usikkerhed og utryghed fører ikke til tillidsfuldt samarbejde og motivation.

Usikkerhed og utryghed avler mere frygt osv osv. Er det virkelige socialdemokratisk politik, og er det den type velfærdssystem virkelig det, som vi ønsker her i landet?

Reform af sygedagpenge. En speget julegave!

Posted on Updated on

Vi har ventet længe på vedtagelsen af sygedagpengereformen, og nu er den her så. (se den vedtagne aftale i sin fulde ordlyd her). Jeg ved ikke, om jeg skal klappe i mine hænder eller folde ansigtet i bekymrede miner. For ærlig talt, så kan det både være skidt og kanel. Det positive er først og fremmest, at man som langtidssygemeldt er sikret en form for forsørgelse mens man er syg, uden at man skal frygte for at falde for varighedsbegrænsningen. På den anden side er der stadig en varighedsbegrænsning med alvorlige konsekvenser. Hvis man ved 5 måneders visiteringen vurderes til ikke at være syg nok til at opretholde sygedagpengene som beskrevet i de 7 forlængelsesregler, så overgår man til den væsentlig lavere kontanthjælp, den nye jobafklaringsydelse, som dog har det plus, at den gensidige forsørgerpligt og eventuel formue ikke fører til reducering af beløbet, så længe man er i en afklaringsfase.

Problemet er så her, at kontanthjælpen er en væsentlige lavere ydelse, og at man derfor forholdsvis hurtig kan komme økonomisk i klemme. Desuden overgår man til et jobafklaringsforløb og det lugter unægtelig en anelse af gammel vin på nye flasker.

Der lægges op til at afklaringsforløbene helst skal holdes inden for 6 måneder. Disse kan anskues som mini-ressourceforløb og kan forlænges op til 2 år af gangen. Disse mini-ressourceforløb sidestilles med de almindelige ressourceforløb i forhold til førtidspension.

Afsnittet om afklaringsforløbene i aftalen om sygedagpengereformen indeholder flere positive formulering: Fokus for forløbet er, at borgerens arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter, der sættes i gang.(s.2. i forligsaftalenDet er altså borgerens ønsker og mål, der skal være styrende for afklaringsforløbets indhold. Forhåbentlig kan netop dette være med til at sikre, at borgeren oplever at have medindflydelse og fremtidsperspektiver i sit afklaringsforløb og at motivationen og en oplevelse af et meningsfyldt og sammenhængende forløb derved fastholdes.

Det bliver spændende, at se hvordan det kommer til at fungere i praksis, hvilke tilbud og muligheder har man til rådighed og råd til ude i de enkelte kommuner?

Hvad betyder det for personer med diffuse eller funktionelle lidelser, som erfaringen tydeligt viser er vanskelige at få udredt såvel helbreds- som arbejdsmæssigt? Når nogle af disse afklaringsforløb indtil nu har varet længere end de 5 år, der er til rådighed i reformen, bliver der så mulighed for at bliver overført til de ordinære ressourceforløb? Bliver det så reelt en hjælp for borgeren at afklaringsforløbet har en tidsramme der hedder 2 år, eller vil det føles som en trussel, at ens sag og forsørgelsesgrundlag skal revurderes hvert andet år?

Ender langtidssygemeldte så ikke blot (igen) i langvarige og vanskelige udredningsforløb, blot denne gang på en så lav ydelse, at de risikerer at få store økonomiske vanskeligheder oven i deres helbredsproblemer?

Men nu skal det hele ikke handle om de usikkerhedselementer som aftalen indeholder. Et stort plus i sygedagpengereformen er reglen om, at syge nu har ret til at afvise krav om behandling. Dette skulle gerne sætte en stopper for, at personer føler sig tvunget til at lade sig undersøge og behandle af en psykiater på grund af sanktionstrusler fra kommunen. Og oven i dette er der det ekstra plus, at kommunen ikke må konsultere lægekonsulenterne, hvis rolle der må siges at have været en del polemik omkring de sidste par år.

Alt i alt en blandet landhandel af gode tiltag og tvivlsomme tiltag. Men i sidste ende afhænger det hele af hvordan dette fortolkes og omsættes til praksis ude i de enkelte kommunerne.

2014 bliver i sandhed et interessant år for social og beskæftigelsesområdet.