reformpolitik

Ventetid får atter opmærksomhed i medierne

Posted on Updated on

Problematisk ventetid er og bliver et højaktuel tema i den moderne velfærdsstat. Til trods for at der gennem de senere år har været en øget politisk opmærksomhed på både de samfundsmæssige og personlige omkostninger ved langvarig ventetid, så eksisterer langvarig ventetid stadig, og spørgsmålet er om lovændringer, reformer og diverse brugertiltag overhovedet er i stand til at eliminere eller begrænse fænomenet.

Måske er en stræben efter helt at fjerne ventetid en Sisyfos mission, der er dømt til at fejle så længe stram budgetføring og besparelse sætter rammerne for måden velfærdsydelserne forvaltes i Danmark.

Kristelig Dagblad kører for tiden en artikelserie om Velfærd og Ventetid. Jeg er i den forbindelse blevet interviewet til en artikel om konsekvenserne af ventetid. Du kan læse artiklen her.

Frygt afløser trætheden over sidste års reformbomber på landets Jobcentre

Posted on Updated on

Når kontanthjælpsreformens økonomiske konsekvenser ruller ind på kontoen fra den 31. januar kan det få alvorlige konsekvenser for sagsbehandlerne.

Frygten for trusler og voldelige konflikter som følge af halveringen i kontanthjælpsydelsen til fører til sikkerhedsoprustning i jobcentrene. At stå i frontlinjen for regeringens reformpolitik kræver i forvejen en solid portion robusthed, men kræver et også vagter og muligvis dobbelbemanding.

Jeg håber, a det viser sig at være en storm i et glas vand, men vrede stemmer har fyldt i medierne siden sidste års reformstorm. Det viser med al tydelighed, at den politiske visionen om at forbedre kontanthjælpsreformen ikke helt har vundet genklang hos kontanthjælpskunderne. Det vil uanset om visionen var reel eller et forklædt sparekatalog, føles som en afklapsning hos de unge kontanthjælpsmodtagere der rammes af reformen. Det er tvivlsom, om der ud af deres frustration vil fremvokse motivation og overskud, så de resolut springer ud i uddannelseslivet på vej i mod selvforsørgelse.

Hvad der til gengæld allerede ligger helt fast er, at reformen i høj grad er lykkedes med at skabe massiv frygt ikke bare hos modtagerne men også hos sagsbehandlerne. Reformen tyder på at være den perfekte opskrift på usikkerhed og utryghed i begge lejre, og usikkerhed og utryghed fører ikke til tillidsfuldt samarbejde og motivation.

Usikkerhed og utryghed avler mere frygt osv osv. Er det virkelige socialdemokratisk politik, og er det den type velfærdssystem virkelig det, som vi ønsker her i landet?